Nyheder

Vinterbadefestival 2018

21-12-2018

4. JULEDAG KL. 15.00

Efter vejrudsigten, og som tingene ser ud i øjeblikket, kommer årets store badebegivenhed til at finde sted i og omkring havbadet.
"Det har også altid været målet med festivalen at bakke op om havbadet, og at vise at det ikke kun er i sommerheden, den har sin berettigelse."

Faktisk har havbadet store fordele netop når vejret viser sig fra en lidt mere barsk side, hvor bølgerne raser i det store hav, og man kan slappe mere af inde i læ.
De 2 foregående år har vi dog været nødt til at flytte nord for molen, da havbadet var fyldt med sand efter stærke efterårsstorme.
I år har vi så oplevet det lidt komiske, at vi var nødt til at hente noget sand.
Ganske vist ikke for at fylde det i badet, men fordi terrasserne var blæst tomme, så man ikke kunne komme frem uden at gå gennem grus og sten; men nu er der et flot og rent lag sand at bevæge sig på.

 

 

I år er den samlede vandgang sat til kl. 15.

Som traditionen byder stiller alle baderne op lige før, og ønsker hinanden God Jul og Godt nytår mens vi skåler i et glas "champagne", inden det går løs med at komme først i og få det kolde gys.

Vi forventer i år deltagelse af 200 badere fra nær og fjern. I forbindelse med det fælles Thy fremstød i Århus, har butikken her gjort en god indsats for at reklamere for vinterbadningen. Det har resulteret i at der bliver sat en bus ind fra Århus. Dermed er det muligt at sætte sig godt til rette og bare nyde turen med den friske luft og det kolde vand.

Det plejer for øvrigt at være et festligt syn, når de mange badere løber hujende mod vandet, mange iklædt de specielle beklædninger, der kendetegner netop deres vinterbadeklub.

Igen i år er der 3 store containere med lækkert varmt vand, som baderne kan holde pause og komme til kræfter i imellem de mange ture i det kolde vand.
Men i år kommer der en ny til til:
"Not Hot Pot" er navnet på de 2 små containere.
Flere badere er de sidste 2 år kommet op fra vandet med bemærkninger om at "det jo slet ikke er koldt". Det har arrangørerne taget til efterretning, så i år er der rigtig koldt vand.
Disse 2 kar vil blive fyldt halv med vand og halvt med is. Faktisk har vi bestilt 5 tons is, så der også er nok til at blive efterfyldt.
Alle der krydser havbadet og tager en tur i en af disse isfyldte "Not-Hot-Pots" vil få udleveret et diplom som "Cold Hawaii Viking Vinterbader" 

Ud over selve badningen er der masser at kigge på. Der vil igen i år være boder med varmt og koldt. Der er kommet nye butikker i området ved havet, ligesom byens øvrige butikker og spisesteder er på mærkerne for at betjene alle gæsterne.

Sikkerheden er i top i form af både redningsstationen, akuthjælperne, surferne og lokale læger. Og en hel masse af byens ildsjæle er klar til at gøre festivalen til en rigtig god oplevelse for både aktive badende og de mange tilskuere.

VI GLÆDER OS TIL AT SE JER :-)

REKLAME

Siggelines company-logo.jpg img-001.jpg